Ny version af WordPress og nyt tema sommeren over

Som flere besøgende nok har lagt mærke til, ændrede designet på siden sig markant i går omkring kl. 16.
Dette skyledes at jeg har opdateret til den nye version af WordPress, og dermed også det nye standard tema.

Som tidligere beskrevet vil jeg flytte hele kasperbaago.dk, over på WordPress platformen efter sommerferien, sammen med et nyt tema.

Så nyd sommeren og det midlertidige tema på siden :)

Ny hurtig og lækker browser fra Google – Google Chrome

I denne uge kom Google ind på browser markedet med deres beta af Google Chrome. Jeg har downloadet browseren, som jeg er meget positivt overrasket over.
Først og fremmest kører browseren ekstrem hurtigt i forhold til mange andre konkurrenter.
På min pc tager det 10 sek fra jeg trykker på ikonet til Firefox 3 før det er oppe at køre, hvorimod at Google Chrome kommer med det samme hvilket jeg ser som et stort plus.

Browseren ser lækker ud og har et noget bedre og flottere udseende end IE7. Jeg vil ikke gå ind og sammenligne designet med Firefox 3, da man kan ændre udseendet på det.
Nogle mener at designet minder om en flash pop-up, men det er smag og behag.

Dog er der stadig nogle ting jeg savner, som findes i Firefox og nogle andre browsere.
Jeg savner en mulighed for at “slette sine spor” når man lukker browseren ned. I firefox kan du f.eks. sætte den til at rydde op i cookies og slette historikken osv. men det kan du ikke i Google Chrome.
Jeg håber lidt på at det er en ting som vil blive implementeret i fremtiden.
Ud over det kunne det være fint hvis det blev muligt at downloade plugins til den.

Men indtil videre er den i beta og jeg er positivt overrasket.
Til nogle ting vil jeg nok bruge Google Chrome mens til andre vil jeg bruge FF3 så de på bedst mulig måde supplerer hinanden.

EDIT:
Før du henter og installere Google Chrome bør du læse denne nyhed på ComOn.

Har du dog alligevel fået lyst til at prøve den nye browser fra Google kan du hente den her.


Brug fingeren til mobilen

Et firma der kalder sig Bidomotica har lavet en koncept tegning til det de kalder en finger mobiltelefon.

Mobiltelefonen er lavet således at man har selve hovedenheden rundt omkring håndledet.
Hovedenheden er bundet fast med 2 elastikstropper som sidder rundt om håndledet og langefingeren. Fra hovedenheden går der så ledninger ud til en mikrofon og en højtaler som sidder på lillefinger og tommeltot med velcro.

Personligt synes jeg ikke at telefonen ser særlig handy ud og forøvrigt synes jeg at designet er tude grimt.

I kan se billeder af telefonen på wired.com hvor jeg også fandt nyheden.

ELISA Media Center

Da jeg i dag var inde og kigge på den danske side for Media Portal støtte jeg på et link til et kommende Medie Center.
Dette Medie Center hedder ELISA som er et nyt Open Source Media Center projekt.

Ud over de normale billeder, video og musik funktioner som de fleste mediecentre har understøtter ELISA netværk. Dette betyder at du direkte på dit fjernsyn vil kunne sidde og tappe andre computere for musik osv.
Det understøtter også automatisk detektering af MP3 afspillere, kameraer og eksterne drev osv. som jeg også ser som en meget brugbar feature.
Sidst men ikke mindst har det et lækkert interface som dog kan minde lidt for meget om Apple TV.

Desværre er Medie Centeret ikke færdig udviklet endnu og derfor kan man ikke hente det til Windows endnu.
De arbejder dog på en Windows version som jeg glæder mig til kommer ud.

Du kan se en video af ELISA herunder:

Lanp.dk (næsten) frigivet

Efter at have arbejdet på det nye lanp.dk i godt et år er det endlig blevet klar til frigivelse næsten.
Selve front-enden til brugerne er færdig men der mangler stadig lidt ting i administrationssystemet bag ved.

Personlig synes jeg at siden er kommet ud med et godt resultat.
Men der er stadig lidt arbejde inden den er helt færdig.
Men tag et kig på den her.

Apple… er det enlig så slemt igen?

Apple. Et kæmpe firma med et meget kendt navn og logo.
Mange mener at Apple laver noget af det fedeste design og de bedste computere. Andre mener så at det er noget af det værste pop skidt de længe har set og at de har monopol på MP3 markedet.
Jeg har selv hørt til den kategori der bare ikke kunne døje Apple prg. af deres design og pris.
Men efterhånenden som tiden er gået er jeg blevet mere og mere vild med Apples design. Ikke blot fordi at den ses i gadebilledet, men fordi at de længe har været på design fronten langt fremme foran Microsoft, når de har designet deres styresystem.
Personligt synes jeg stadig at Apples styresystem er flottere end Microsoft nye styresystem Windows Vista.
Det jeg også er begyndt at kunne lide ved Apple er at de bygger deres computere også. Dette betyder at styresystemet passer perfekt på den hardware den bliver smidt på.
Ud over det har et af mine tidligere grunde til at vælge Apple fra været at du ikke har kunne køre de spil som jeg spiller på en Mac computer.
Men efter computerne har fået Intel Processorer er sagen jo lige pludselig en anden da de så også nu kan køre Windows.
Så er der nok mange der tænker, jammen hvorfor køber du så ikke en Mac?
Dertil vil jeg svare at dette skyldes primært den høje pris. I dag kan man stadig få en gangske normal 12.1 tommer bærbar til 7000 kr som har 2 gb ram og større harddisk end MacBook.
Men jeg tror da nok en gang ude i fremtiden at jeg skal have en Mac :-)